Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Birthe Teglgaard

Sct. Hans aften i Hjerteparken

En fantastisk Sankt Hans med ca. 450 glade borgere til bål.

Tak til Jannie Leth Christensen for en rigtig fin båltale med fokus på det stærke lokale fællesskab,
og hvad det vil sige at høre til i lokalområdet og Hjerteklyngen.
For de yngste deltagere var der masser af aktiviteter. Børnene boltrede sig på den sjove Tarzan-
heksebane, hvor der var lækre skumfiduser i præmie til alle, der gennemførte. Bagefter var der
stor hygge med snobrødsbagning over gløderne, mens de voksne nød maden, den gode snak og
den fantastiske atmosfære i parken.
Tak til Troldegården for heksen, Jakob for snobrød og Brugsen for skumfiduser.
Aftenen bød desuden for en stor og glædelig overraskelse, da Dan fra DJ Ventilation denne aften
rejste sig og annoncerede, at han sponsorerer kr. 10.000 til haveredskaber mm til Hjerteparken.
Stor tak til Dan.
Tak til alle der hjalp til og til sponsorer.

Se stemningsbilleder fra den skønne aften under Hjerteklyngen

Post Nord cykelløb

Post Nord kommer gennem Dommerby – Højslev og Nr Søby torsdag den 30.7.26 – sidst på eftermiddagen.
Det skal fejres 🚴🏻🪅🎊🎈
Håber nogen vil være med til at løfte opgaven.
Spar Vest Fonden har givet et beløb til at festliggøre rute.
Borgerforeningen har lånt klubhuset i Højslev St. If, Stoholmvej 9, til planlægningsmøde – og evt flere ideer ( jeg har fået en del 😊😊😊)
Så kom til møde mandag den 8. Juni kl 17.00.
Vi er vært ved øl / sodavand.
Herefter forventer jeg en arbejdsdag – male cykler m.m evt i uge 28 eller 29.
Og hjælpe den 30.7.26.
Vi får brug for børn / unge mennesker til at tegne på vejen den 30.7.26
Skriv / ring til mig 30245092 – eller send mail – ida-flemming@christensen.mail.dk
Hvis du kan hjælpe – men ikke komme til mødet.
Hvis dine børn kan tegne

Spærring af Stoholmvej

Vi har fået følgende information:
Skive Vand og Højslev-Nr. Søby Vandværk skal udføre ledningsomlægninger I Stoholmvej 
Ledningsarbejdet udføres mellem Viborgvej og Stoholmvej 12. 
Der vil være omkørsel ad Jernbanevej, Røgindvej, Søbyvej og Viborgvej. 
Se vedlagte tegning med omkørsel.
 
Højslev - Nr. Søby Vandværk vil som de første, udskifte deres vandledning og etablere nye stik til alle ejendomme på strækningen.
 
Kloakarbejdet vil blive igangsat umiddelbart efter, med start fra Viborgvej og i retning mod syd - frem til Stoholmvej 12.
Hele vejbredden vil blive afspærret, det vil dog være muligt at gå på fortovet eller i rabatten frem til sin ejendom.
Der vil ikke blive åbnet op for gennemkørsel i weekender.
Der vil være mulighed for at køre på Stoholmvej syd for anlægsarbejdet. Dermed vil der i hele perioden være adgang til Arenaen og via Arenaens parkeringsplads til Forsamlingshuset.
Graveholdet vil løbende retablere kloakudgravningen og udlægge stabilgrus, således vejstrækningen mod nord løbende vi blive åbnet op igen.
Cykel-gangstien fra Viborgvej til Idrætsforeningen vil være åben for gående og cyklister.