Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Gadefodbold

Jubilæumsudgave

Igen i år skal ingen snydes for at spille det populære gadefodbold. Det bliver dog i en helt ny jubilæums­udgave. Spillerne iklædes store oppustelige bobler, så kun benene stikker ud, og så skal der spilles fodbold på banen. Her er kropstacklinger helt legale, så man skal forvente at rulle en del rundt på banen under spillet. Heldigvis er de oppustede bobler bløde og tager godt fra, hvis man bliver jordet. Der spiller op til 6 personer ad gangen. Udskiftere er en god ide, da det kan være utrolig hårdt at spille i bare 5 min. Aldersgrænsen ved boble bold er min. 15 år.

Derudover er der også mulighed for at deltage i Human bordfodbold i kæmpeformat, og med rigtige spillere på banen. Denne fuldvoksne version af bordfodbold er et underholdende spil med fuld fart på. Du skal ikke frygte at blive tacklet af modspillere, til gengæld skal du koordinere alle bevægelser med din medspiller på samme stang. 5 spillere fra hvert hold spændes fast til stængerne, og bolden gives op.

Børnene skal selvfølgelig ikke snydes for at deltage i alt det sjove. Her vil der blive lavet en fodboldturnering på oppustelig bane i hallen.

Så er man til fysisk aktivitet og masser af sjov, så er det afsted og få tilmeldt din gade. Der er garanti for 100 % god underholdning og masser af gode grin.

Dato: Onsdag den 17. august, kl. 17.00 – tilmelding senest tirsdag aften.

Sted: Søby-Højslev Arena