Cykeldart
Sponsorcykelløb for alle
Dartcykelløbet ved byfest nr. 49 var en succes, som vi vil gentage i år. Ruten bliver som tidligere fra Søby-Højslev Arena (festpladsen) til Skovvej – Viborgvej – Stoholmvej – festpladsen.
På festpladsen er opstillet dartskiver, hver rytter får 5 pile pr. omgang, som kan sættes i skiven. Hver godkendt pil tæller som en omgang.
Søby-Højslev-Dommerbys svar på skiskydning.
Det bliver så sjovt.
Skole sponsorcykelløb,
kl. 10.00 – 10.45
Cykelløbet er for elever, som er startet i 5. eller 6. klasse. I har nu mulighed for at samle penge til klassekassen samt at støtte byfesten, da halvdelen af rytterens indsamling går til klassekassen.
Sponsorcykelløb,
kl. 11.00 – 12.00
Løbet er åbent for alle, hvorfor det ikke kun er for de øvede cykelryttere, men også er tænkt som et festligt indslag for alle, som har lyst til at køre penge ind til byfesten.
Der vil være præmier til den rytter, som har kørt flest omgange, kørt flest penge ind samt bedste udklædning.
Sponsorat
Som rytter, om det er skolecykelløb eller sponsorcykelløbet, er man selv ansvarlig for at tegne sponsorater. Sponsorlister kan hentes i Nr. Søby Friluftsbad samt i Søby-Højslev Arena.
Deltagerne i skolecykelløbet står selv for opkrævning hos sponsorerne efterfølgende. Byfesten hjælper med fakturaer til virksomheder der har sponsoreret.
Man har mulighed for at tegne en omgangsforsikring til kr. 20, som sikrer at sponsoren ikke kommer til at betale for mere end 30 omgange. Der er også mulighed for at tegne sponsorat på et fast beløb.
Vi håber at så mange folk som muligt vil støtte cykelløbene, enten som rytter, sponsor eller tilskuer. Venlig hilsen Byfestkomitéen.
Dato: Lørdag den 20. august
Sted: Festpladsen