Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nordfjends vil vise at bæredygtighed kan vokse nedefra

Det er lokale ideer og initiativer, der er i fokus med projekt Bæredygtige Nordfjends 2040.
Målet er at få familier, naboer, landsbyer til at gå sammen om konkrete grønne projekter på
tværs af området og få dem til at vokse.
Ideer til projekter er fx øget brug af regnvand, mere brug af lokale råvarer, øget reparation og
genbrug, selvforsyning med vind og sol, fælles æbleplantage, kvashegn ect.
Det afgørende er, at projekterne vokser nedefra med lokalt engagement og lyst til at gå igang.
Alle kan være med. Enkeltpersoner, familier, naboer. Det er ikke afgørende om deltagerne er
medlem af en forening eller bestyrelse – det handler om lysten til at realisere grønne
lokalprojekter sammen med andre i Nordfjends, der dækker landsbyerne Vinkel, Ørum, Lund,
Bøstrup, Virksund, Hejlskov, Ørslevkloster, Hald, Højslev Kirkeby, Halskov, Stårup, Lundø

Hvad sker der konkret:
De enkelte projekter skal skabes og drives af lokale ildsjæle. Bæredygtige Nordfjends 2040
skaber rum til at hjælpe processerne igang.
Håbet er at 100-300 lokale ildsjæle vil være med. Først skridt bliver en proces med inspiration
og idéudveksling, der efterhånden kan udvikle sig til konkrete ideer eller styrke eksisterende
aktiviteter, der omsættes til handlinger. Der bliver afholdt i alt 6 aktiviteter i løbet af 2023 og
2024.
Aktivitet 1: Frem til september 2023 indsamling af ideer til projekter – nye og igangværende.
Aktivitet 2: Running Dinner i Hald Borgerhus den 21. september for alle, der vil dele eller lade
sig inspirere til grønne handlinger i Nordfjends
Aktivitet 3: 29. oktober lokale møder i den natur vi alle holder af
Aktivitet 4: Faciliteret opsamlingsmøde
Aktivitet 5: Møde med andre og netværk
Aktivitet 6: Afslutning og ny begyndelse

Mere om projektet:
De overordnede mål med Projekt Bæredygtige Nordfjends 20240 er, at:

  • Mobilisere 100-300 borgere, der via aktiviteter fremmer bæredygtighed på tværs af de
    deltagende landsbyer.
  • Øge skaberkraft, kreativitet og fællesskab i forhold til at fremme bæredygtig udvikling med
    fokus på de 6 temaer, mere rent vand, øget biodiversitet gennem mangfoldighed, mindre
    forbrug uden affald, øget tilknytning til natur og landskab, vedvarende energi og tværgående
    tilgange.
  • Involvere på tværs af generationer, men en særlig opmærksomhed rettes mod de unge, og
    de yngre familier, der bor i området.
  • Finde nye formater at styrke og fastholde de omsorgsfulde fællesskaber på, der er en af de
    helt store attraktioner, ved at bo på landet.
  • Sætte strøm til mobilisering og handlekraft. Projektet skal understøtte at den særlige
    skabertrang i landsbyerne bruges endnu mere. Og at der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Læring opsamles og formidles.

Hvem står bag:
Projektet Bæredygtige Nordfjends 2040 består af en række borgere med tilknytning til
bosætningsgruppen i Nordfjends og Ø-rådet på Lundø samt områderepræsentanten i
landsbyudvalget, lokalområde 1.
Rammen for afviklingen af de 6 aktiviteter er fuldt finansieret med 326.000, – DKK og er
støttet af Spar Vest fonden, Norlys Vækstpulje, Region Midtjyllands landdistriktsindsats og
Skive Kommune Rent Liv.

Kontakt og læs mere:
Du kan læse mere om projektet på vores Facebook side: Bæredygtige Nordfjends 2040
Kontakt projektgruppen, hvis du har ideer eller spørgsmål:
Sofie Ambeck, Borgerrepræsentant område 1, sofie@beckaa.dk mobil: 60559616
Nina Høj Christiansen, Bosætningsgruppen for Nordfjends, nina.hoej.christiansen@gmail.com
mobil: 50802442
Sussi Hørup, Ø-Rådet Lundø, sussi.hoerup@gmail.com mobil: 29913168
Hanne Juel, Ø-Rådet Lundø, juelhanne@gmail.com mobil: 29630235

172 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *